Abonnementsartikel

Effektive sneskovle med vinger har for det meste været tilknyttet læssermaskiner på entreprenørsiden. Ålö introducerer nu en sneskovl med vinger, hvor mål, vægt og pris helt er tilpasset landbrugstraktorer.

Sneskovlen har fuldt udklappelige vinger, som gør skovlen til et 365 centimeter bredt skrabeblad. Som tilvalg kan man få kunststofskær eller et specielt skærestål til mere isede områder. Ligeledes kan skoven skære sig ind i sneen helt ind til en væg eller lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydraulikken er tilpasset til Ålös unikke Loader Control System (LCS) med 3. og 4. funktion. Accumulator, som absorberer stød, er standard. Når det gælder skærestålet, findes der endda en fjedrende variant, som gør, at skovlen kan vippes fremad med bibeholdt tryk på vingerne.

Udnyttelsen af traktoren bliver ydermere optimal, da redskabet også kan anvendes til almindelige læsseropgaver med skovl.

Ålö Sneskovl 230SC vejer 590 kg og har en bredde på minimum 230 centimeter og maksimum 365 centimeter.

Sneskovlen bliver vist for første gang i Danmark på Agromek 2014.