Abonnementsartikel

Der er mange dørtrin i Hans Vinthers hus ved Silkeborg. De skal alle slibes ned, og til det arbejde har han fået stillet multisliberen Bosch PSM Primo til rådighed.

- Den lille spids gør, at det er nemt at komme helt ind i hjørnerne, så arbejdet går let, fortæller den flittige hjemmehåndværker,

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til daglig er han lokofører ved Arriva, men meget af fritiden går med forskellige projekter i hjemmet. Derfor har han et veludstyret værksted med masser af værktøj, men netop multisliberen har han manglet.

- Jeg har flere slibemaskiner, men ingen, der kan klare hjørnerne så godt som PSM Primo, siger han.

Skifte spidsen af papiret

En hjemmebygget dobbeltseng, der kan slås op, har også fået en tur på alle kanter med slibemusen.

- Jeg er imponeret af, hvad den lille spids præsterer. Og så er det smart, at man kan nøjes med at skifte spidsen af slibepapiret ud, siger Hans Vinther, hvis eneste kritikpunkt er, at maskinen ikke kører på batteri.

- Men når nu ledningen er der, så har den altså en god længde, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støjniveauet fra multisliberen er passende lavt, og Hans Vinther er også tilfreds med maskinens evne til at opsuge slibestøv.

Multisliberen er ifølge Bosch den mindste og letteste multisliber på markedet. Den måler 18 centimeter i længden og vejer kun 600 gram. Den er designet, så den kan holdes og styres med én hånd.