Abonnementsartikel

Men en vægt af motor og hus på kun 2,6 kg kaldes den af Stihl for verdens letteste motorsav - den professionelle topkapsav Stihl MS 150 TC-E.

- Stihl har udviklet to modeller af MS 150, hvor den professionelle udgave er kortere og lettere end udgaven til de almindelige forbrugere. Stihl MS 150 TC-E må kun bruges af uddannede skovfolk og træklatrere med certifikat til enhåndsbetjente kædesave, siger produktchef ved Stihl Norden, Niclas Zetterberg, og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tanken bag maskinen er, at den skal være nemmere at komme rundt med oppe i træet, men for ukyndige er det det livsfarligt at betjene en enhåndssav, så derfor har vi valgt kun at sælge den til folk, der har en uddannelse i håndtering af topkapsaven.

Forbrugerudgaven af topkapsaven hedder MS 150 C. Den har et konventionelt bagudvendt håndtag og er med sine 2,8 kg således kun lidt tungere end sin professionelle bror. Motoren i begge modeller er af 2-Mix typen, der reducerer den skadelige udstødning med 70 procent i forhold til en traditionel kædesavsmotor.