Abonnementsartikel

Med KHA 18 LTX er Metabo den første leverandør i verden til at tilbyde en kombihammer med en batterikapacitet på 5,2 Ah og har dermed en ydeevne, der næsten svarer til 230 Volt modeller. Den nye maskine har en vægt på 2,9 kg og en slagenergi på 2,2 joule.

Med en maksimal borekapacitet på 24 millimeter i beton er KHA18 LTX godt rustet til mere krævende boreopgaver. I beton og murværk kan hammeren også bruges med kernebor. Med mejslingsfunktionen kan maskinen eksempelvis bruges til fjernelse af fliser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med fokus på brugerens sikkerhed har Metabo monteret den nye kombihammer med den gennemprøvede sikkerhedskobling, der afkobler drevet automatisk, når borehovedet sætter sig, hvilket forhindrer kick-back. Yderligere funktioner omfatter en integreret kraftig LED-lampe samt bærestrop til transport eller sikkert arbejde på stilladser.

Tre års garanti

KHA 18 LTX kommer i tre versioner: som SOLO-version uden batterier og lader samt i en version med to 4,0 eller 5,2 Ah batterier i kuffert.

Den nye KHA 18 LTX bliver en del af Metabos Pick + Mix system, der giver brugeren fuld frihed til at vælge præcis, hvilken kombination af batterier, maskiner og kassesystemer, der foretrækkes. Alle maskiner i 18 Volt-porteføljen bruger samme batteri, og Metabo yder tre års fuld garanti på batterierne. jf