Abonnementsartikel

Her i efteråret skiftede Minitraktorgården på Vridsløsevej i Næstved produktmærke fra Iseki til verdens største minitraktorproducent Kubota.

Mærkeskiftet fra Iseki til Kubota har på alle måder vist sig være meget positivt, oplyser Minitraktorgården, idet man nu har en leverandør, som lever op til firmaets forventninger om kvalitet, garanti og levering. 12 helt nye Kubota-kunder har allerede fundet vej til deres nye autoriserede forhandler på Syd-, Midt-, og Vestsjælland samt øerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For nylig afholdt Minitraktorgården åbent hus for at vise to nye Kubota traktorserier fra 26 til 40 hestekræfter med et højt udstyrsniveau og en nyudviklet panoramakabine med fokus på sikkerhed.

Mere trækkraft

Udover Kubotas nyheder fremviste Minitraktorgården den nye Stiga Park Pro 740 IOX med 30 procent mere trækkraft i kraft af de større hydrostater og en kraftigere hydraulisk oliepumpe. Derudover er der nu fuld hydraulisk servostyring med styrecylinder, nyt pro-rat, nyt kontrolpanel med led-skærm, samt nyt ergonomisk sædekonsol med justerbar affjedring.

En anden nyhed er en VM Loader Minilæsser 1024LX. Denne minilæsser er VM Loaders nye svar på en lille maskine til kirkegårde, minkfarme og hesteejendomme, idet den med sin bredde på kun 89 centimeter kan komme ind der, hvor mange andre minilæssere må give op.

Der blev også vist den nye redskabsbærer fra Carraro, Superpark 5008 med ny større motor på 46 hestekræfter, samt et nyt smart redskabssystem til af- og påmontering af eksempelvis en saltspreder uden brug af værktøj.