Abonnementsartikel

Regn, regn og atter regn. Danskerne kan godt begynde at forberede sig på en våd fremtid som følge af klimaforandringerne. En af måderne at gardere sig på er via nedgravede faskiner, som effektivt nedsiver regnvand lokalt. Dermed forhindres oversvømmede flisearealer og kælderrum i tilfælde af skybrud og kraftig nedbør.

Blandt de nyeste muligheder er Plastmos stenuldsfaskine. Den kombinerer et smalt profil med markedets største sideareal. Det giver en høj nedsivningseffekt, og behovet for gravearbejde reduceres samtidig kraftigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Halverer arbejdstid

Faskinen fra Plastmo overflødiggør desuden brug af fiberdug. Dette mindsker arbejdstiden yderligere for anlægsgartnere og kloakmestre, som udfører nedsivningsløsninger.

- Med Plastmos faskine bruger vi mindre end halvdelen af den tid på nedgravning, som vi har gjort med andre faskinetyper. Det skyldes både, at de er smalle, og derfor ikke kræver ligeså store udgravninger som normalt, forklarer entreprenør Ole Vestergaard fra Vinderup. Han udfører primært betonfunderinger med indbyggede faskineløsninger for både private og offentlige bygherrer.

- Men det skyldes også, at vi undgår at bruge tid på at pakke dem ind i fiberdug, som man normalt har behov for. Vi sparer en hel arbejdsgang, fortsætter han.

Entreprenøren fra Vinderup har i oktober 2014 udført oversvømmelsessikring af et 70 kvadratmeter stort kolonihavehus med omkringliggende fliseareal i Hvidovre. Her nedgravede han i alt 20 Plastmo Faskiner. Hele processen tog mindre end tre timer, forklarer han og uddyber:

- Faskinerne er både lette at håndtere og nemme at transportere på grund af deres lave vægt og praktiske format. Det har stor betydning for et projekt i denne størrelsesorden. Den sparede tid på håndteringen af hver enkelt kassette betyder en stor samlet besparelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årelang holdbarhed

Opbygningen af Plastmos faskine i stenuld sikrer ikke alene, at faskinen bevarer sin form og funktion selv efter mange år i jorden. Faskinen tåler desuden, at rødder fra træer og planter vokser ind i den.

Derudover betyder den kompakte sammenbinding af stenuldsfibrene, at faskinen automatisk lader regnvandet passere ind, mens sten og jord holdes ude. Derfor er der ikke behov for at indpakke den i en beskyttende fiberdug som ved andre faskineløsninger.

- Faskinen er udviklet på baggrund af vores mangeårige ekspertise inden for regnvandshåndtering. Opbygningen i stenuld optimerer faskinens evne til at rumme og nedsive regnvand. Samtidig er stenuld et 100 procents naturmateriale, som kan holde til årtier i jorden uden at skulle repareres eller udskiftes, påpeger salgskonsulent Patrick Kraglund fra Plastmo.