Abonnementsartikel

De nye jordlopper fra Atlas Copco, LT5005 og LT6005, er blevet både smallere og lettere. Det gør det lettere at arbejde i trange og pakkede områder samt tæt op af stolper, vægge og andre forhindringer.

Maskinerne er udstyret med en ny Honda 4-takts motor af typen GXR120, der er specielt udviklet til brug på jordlopper og kendetegnet ved høj manøvrekontrol, lav støj og emission.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Erenfred Pedersen A/S oplyser i en pressemeddelelse, at firmaet lige har solgt den nye LT5005 stamper til Thyholm Murer A/S, hvor kloakmester Per Toftdal anvender jordloppen i forbindelse med en totalrenovering.

- LT5005 er en let og afbalanceret jordloppe, der er nem af manøvrere, hvilket sammen med det smalle design gør, at den formår at komme helt ind til muren og rundt i hjørnerne, hvilket i stor grad letter mit arbejde, fortæller Per Toftdal.

Let at starte

Et fokusområde i udviklingen af LT5005 og LT6005 har været tilgængelighed og ergonomi. Noget, som Per Toftdal også har haft gavn af under totalrenoveringen, der blandt andet har indbefattet nedlægning af ny kloak, fjernvarme samt afløbsledninger for tag- og spildevand.

Per Toftdal fortæller, at han i de daglige arbejdsopgaver har bemærket, at maskinen er let at starte, da startsnoren er placeret let tilgængeligt bag på maskinen, således at den ikke kommer ud af balance under opstarten. Dertil har han yderligere lagt mærke til, at karburatoren er let tilgængelig, når der skal gives choker, ligesom luftfiltret kan skiftes uden værktøj.

Med et vibrationsniveau på 6,4 m/s2, en hastighed på 15-18 m/min. og en amplitude på 50-60 mm er LT5005 og LT6005-jordlopperne ifølge Erenfred Pedersen et yderst konkurrencedygtigt valg til komprimeringsopgaver i bygge- og anlægsbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Atlas Copco jordlopper og komprimeringsudstyr forhandles af Erenfred Pedersen A/S, som yderligere leverer en lang række maskiner og værktøj til bygge- og anlægsbranchen. Firmaet har afdelinger i Aalborg, Kolding og København.