Abonnementsartikel

Når der er brug for varm luft, har Skovmek ved Fredericia en ny løsning, der blandt andet kan flyttes rundt efter behov.

Firmaet har nemlig fået forhandlingen af varmluftskedler fra den østrigske maskinfabrik Lasco, og kedlerne fyres med henholdsvis flis og piller og er konstrueret som flytbare container-enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De mindste kedler har også indbygget silo i containeren, mens de større har en separat silo, siger Skovmeks indehaver Anders Gundtoft.

- Kedlerne kan let flyttes hen, hvor der er behov for det. De kan eksempelvis bruges til udlejning, til korntørring eller til opvarmning af stalde, forklarer han.

Lascos kedler findes i størrelser fra 50 til 2.500 kW, og et særkende for dem er ifølge Anders Gundtoft, at de er ukomplicerede at bruge.

- Det kræver blot strøm, en varmluftslange og brændsel, og så er man kørende, siger han og tilføjer, at der til kedlerne fås udstyr til overvågning af temperatur og brændselsbeholdning via sms.

Kendskabet til Lascos produkter har Skovmek fra andre skovrelaterede produkter, som Lasco fremstiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har gennem flere år importeret skovudstyr fra Lasco og ved derfor, at kvaliteten er i højsædet, siger Anders Gundtoft.