Regeringens Naturplan Danmark vil forbyde landmændene at sprøjte og gøde i den såkaldte §3-natur, men mange af de åbne engarealer er netop §3-natur, og de bliver hovedsageligt græsset af kvier fra malkekvægsbesætninger. Kvierne skal have meget næringsrigt foder, så hvis der ikke må gødes i engene, vil landmændene holde dem hjemme.
Det betyder ifølge dr.dk, at store dele af Værnengene ved Ringkøbing Fjord kan ende som sump og siv, fordi de ikke bliver græsset af. Og så vil hverken fuglelivet eller de flere end 100.000 gæster, der hvert år besøger engene, få glæde af det.
Det skriver dr.dk, der har talt med en landmand i området om problemerne med miljøminister Kirsen Brosbøls nye lovforslag.
- Vi frygter, at det bliver en katastrofe for fuglelivet derude - især de rødlistede engfugle. Det skal være græsset af for, at de vil være derude, siger Niels Jørgen Madsen, der ud over selv at være mælkeproducent er formand for Dagsletternes Værn, der lejer græsning i Værnengene ud til andre landmænd.
I bemærkningerne til lovforslaget skriver miljøministeriet, at forbuddet mod at bruge kvælstof vil medføre mere biodiversitet i engene, men det er Niels Jørgen Madsen uenig i.
- Det er, som om de tror naturen er statisk. Nu har vi passet og plejet de enge i 200 år, og det er det, der har givet dem deres særpræg. Det er det, man spøger med derude, og jeg tror ikke, man helt har forstået, hvad det er, man har gang i, siger han til dr.dk.
Glæde i DN
Hidtil har Danmarks omkring 340.000 beskyttede naturarealer reelt kun være beskyttet på papiret, idet lodsejeren har kunnet gødske og sprøjte arealerne, hvis de også blev det før, de blev omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Det er sket, selvom den såkaldte §3-natur ifølge Danmarks Naturfredningsforening, DN, er særdeles vigtig i kampen for at få vendt tilbagegangen i den danske natur.
DN har derfor presset på for at få sat en stopper for brug af sprøjtemider og gødning i disse områder, så i DN vækker miljøministerens lovforslag glæde.
- Det er hjerteblod for Danmarks Naturfredningsforening at få beskyttet naturen bedre. Vi har presset massivt på for at sikre disse værdifulde og potentielt rige områder, der skal udgøre rygraden i at få mangfoldigheden tilbage i den danske natur. Så vi er rigtigt glade for udspillet, som - hvis det vedtages, kan få betydelig indflydelse på udviklingen af naturen fremover, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening på DN's hjemmeside.
Større bøder
Her fremgår det også, at miljøminister Kirsten Brosbøl har varslet en tidobling af bødestraffen for at ødelægge et §3-område, så bøden fremover skal starte ved 20.000 kroner frem for som i dag ved 2.000 kroner.
I den forbindelse efterlyser Danmarks Naturfredningsforening et specialistkorps i Politiet, der er klædt på til opgaven med at løfte bevisbyrden i de oftest spegede sager, hvor beviset - den tidligere natur - ligger under mulden. I Danmark er der i dag kun en af landets politikredse, der har en egentlig specialist på området miljø og natur.
