Abonnementsartikel

Det er i år, man skal ud af busken, hvis man vil være skovejer. Sådan lyder opfordringen fra skovfirmaet Naturplant, der er specialist i skovrejsnings- og naturprojekter.

- Naturstyrelsen har netop afholdt informationsmøde om de fremtidige ændringer i skovrejsningsordningen, og der er ingen tvivl om, at det for rigtig mange jordejere kan være fordelagtigt at ansøge om skovrejsning i år, fortæller skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant og pointerer, at ansøgningsfristen for skovrejsning løber i perioden 1. marts til 15. april 2015.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Peter Kjøngerskov forklarer endvidere, at det særligt er den store pulje penge, som er sat af i år, der trækker. Noget, som muligvis ændres fra næste år.

Mere usikker ordning

Helt konkret bliver der fra 2016 indført et pointsystem på basis af nogle fastsatte prioriteringskriterier. Fremtidige skovejere skal altså opnå et vist antal point for overhovedet at komme i betragtning til at modtage skovrejsningsstøtte, og for at deres projekt prioriteres.

Samtidig er fremtiden for ordningen blevet mere usikker, og Naturstyrelsen forventer ifølge Forstplant, at den samlede sum til skovrejsningsprojekter kan blive skåret markant, så der bliver færre penge at fordele, og dermed er der risiko for, at nogle ansøgere vil få et afslag.

- Men heldigvis er der sat rigtig mange midler af i år - hele 38,8 millioner kroner, fastslår Peter Kjøngerskov og tilføjer, at der desuden er lempet på kravene til skovenes størrelse.

- Det er nu i flere tilfælde end tidligere muligt at modtage støtte ned til to hektar. De jordejere, der anlægger skov, nu får muligheden for at lave en fordelagtig investering, der vil øge herlighedsværdien på deres ejendom og vare i flere generationer, siger han.