Præmiesponsoren PrimusDanmark er nu på vej til Årre ved Esbjerg med en saltspreder til Laila og Jens Veirup.
Ægteparret Veirup har nemlig vundet den seneste udgave af Fritidsmarkedets nyhedsbrevskonkurrence.
De to har gennem flere år drevet et stutteri med araberheste, Souhel Arabians, men er ved at drosle ned for hesteaktiviterne.
- Men vi får da stadig brug for saltsprederen, siger Laila Veirup.
Saltsprederen har plads til 30 kg salt, som kan bruges til præcis fordeling af salt i både kugler og flager.
Desuden kan sprederen bruges til spredning af frø, kunstgødning og kalk i haven.
Vind en professionel fåreklipper
Får, hunde, lamaer, geder - ja, selv heste og kreaturer skal klippes en gang imellem. Her kommer den nye præmie i Fritidsmarkedets nyhedsbrevskonkurrence godt tilpas.
Det er nemlig en professionel klippemaskine på 400 Watt fra præmiesponsoren PrimusDanmark.
Maskinen har en værdi af 1.562 kroner med moms og leveres i en kuffert med skær, børste, skruetrækker og smøreolie.
Du kan deltage i konkurrencen om at vinde denne professionelle maskine ved at tilmelde dig Fritidsmarkedets nyhedsbrev.