Hest & Ryttermessen i Herning står for døren, og alle sejl er sat for, at den store messe igen i år kan leve op til sit ry som Nordeuropas største hestemesse, der afholdes i dagene 5.- 8. marts 2015.
Fritidsmarkedet er ligesom sidste år blevet valgt som mediepartner til udgivelsen af messetilægget Hest & Rytter. Bag udgivelsen står Dansk Varmblod, MCH Messecenter Herning samt Fritidsmarkedet, og i tillægget kan man blandt andet se messeprogrammet og læse artikler om de forskellige indslag - herunder programmet for afholdelse af de nordiske mesterskaber for hovsmede.
Tillægget indeholder også praktiske informationer med udstillerlister og haloversigter.
Fritidsmarkedet udkommer den 18. februar, men kan allerede nu læses på nettet. Læs messeavisen Hest & Rytter 2015 her.