Abonnementsartikel

Hvad enten man er til vild maratonkørsel eller til hyggekørsel, så har firmaet Net-Op hestevogne til stort set enhver lejlighed, og mange af vognene vil blive udstillet på messen Hest & Rytter i Herning i dagene 5.-8. marts 2015. Desuden vil firmaet udstille masser af seletøj og andet køreudstyr.

- Vores vogne kommer fra anerkendte fabrikker i Polen, fortæller Bjarne Bramsen. Han er 2. generation i familiefirmaet, hvis rødder går tilbage til 1951.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover maraton-vogne til barsk terrænkørsel har Net-Op også vogne til roligere formål. Her kommer en vogn som Easy-Step til otte personer ind i billedet. Den er nem at komme op i og ned fra, hvilket gør den til en ideel vogn til gangbesværede personer. Desuden er der god passage mellem forsæderne, og passagen kan yderligere gøres bredere, idet forsæderne kan skubbe sidelæns.

- Der er også lys, blinklys og stoplys på vognen. Det er ikke lovpligtigt, men godt at have ud fra et sikkerhedssynspunkt, siger Bjarne Bramsen.

Seletøj hører også til et speciale hos Net-Op men de dage, hvor NetOp selv fremstillede seletøj er for længst forbi, og i dag importeres seletøj og køreudstyr fra "Ideal" i Holland.

Dog er systuen stadig i brug, idet Net-Op fremstiller yverbeskyttere, grimer og bindesystemer efter opgave til kunder i hele Norden.