Abonnementsartikel

Kendte kunstnere fra dansk showbusiness skal sammen med danske og udenlandske ryttere fortolke en række af verdens mest populære eventyr af blandt andre de største forfattere H.C. Andersen og Brødrene Grimm.

Fra den internationale scene skal vi byde velkommen til den store franske mester i frihedsdressur Jean-François Pignon, der tidligere har tryllebundet publikum i Herning som en af de allermest populære kunstnere. I år byder showet også på en kvindelig fransk dressurkunstner i et nummer, som Casper Cassøe har valgt at kalde "Nøgen fransk".

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På gulvet skal vi møde skuespiller og komiker Martin Brygmann, danskpop-kongen Peter Belli og den unge sangerinde Simone med englestemmen, der skal akkompagnere de mange ryttere i deres fortolkninger af populære eventyr.

Blandt de firbenede statister i gallashowet er kårede hingste såvel som guldmedaljehopper og DV-heste fra de danske ranglister. Publikum skal blandt andet møde fremtrædende hingste fra de forskellige danske hingstestationer, heriblandt yngre stjerner og nogle af de ældre, der har skrevet sig ind i historiebøgerne.

Det skal ikke alt sammen dreje sig om heste. Nogle af tidernes mest populære numre ved Dansk Varmblods gallashow har været med hunde som optrædende stjerner - derfor skal vi i år forkæles med konkurrenceagility, når det er bedst. Og når så hovedpersonerne er heste, så skal der også være plads til de mindre af slagsen, nemlig shetlandsponyerne. Og når nu vi er ved ponyer, så byder gallashowets repertoire naturligvis også på fart og aktion i form af mounted games.