Abonnementsartikel

Traditionen tro finder Forårsauktionen sted lørdag eftermiddag under hingstekåringen i Herning og vil i år sige den 7. marts 2015. Der er tidligere solgt både unghingste og rideheste i millionklassen på denne auktion, ligesom der hvert år er ryttere, der gør sig en overordentlig god handel ved at købe sig en talentfuld unghest for attraktiv pris.

Hingstene til Forårsauktionen 2015 er udtaget ved årets forbesigtigelser i december. Endvidere vil der i auktionskollektionen være en række specielt udvalgte rideheste. Auktionen finder sted lørdag eftermiddag og kræver en særskilt billet til150 kroner, som kan købes på varmblod.dk sammen med de øvrige billetter. Billet til auktionen i hal B giver udelukkende adgang til auktionen i hallen, hvorfor der altid skal købes en tillægsbillet til messen Hest & Rytter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Se video af hestene

Video af heste tilmeldt auktionen ved hingstekåringen kan ses på www.varmblod.dk fra den 17. februar. Det er muligt at se røntgenbillederne af auktionshestene på forhånd via varmblod.dk fra den 17. februar. Det giver mulighed for, at man i ro og mag kan sidde hjemme og gennemgå røntgenbillederne på de auktionsheste, man er interesseret i.

Auktionslogen som findes på banen under auktionen er forbeholdt kunder, som ønsker at købe hest. Der har de senere år været et stort pres på denne loge, hvorfor invitationerne er begrænset til kunder, der har købt inden for de seneste fem år.

Kunder, der har købt inden for de sidste fem år, bedes venligst reservere plads på den fremsendte blanket. Nye kunder med interesse i denne års auktionskollektion bedes venligst kontakte Monica Forrest hos Dansk Varmblod på tlf. 87 47 54 17 eller på mail auktion@varmblod.dk.