Abonnementsartikel

Danske WiseCon A/S har for nylig lanceret en afløser for de gammeldags giftkasser placeret langs bygninger. Det er en intelligent fælde med sensorer, som både overvåger rotternes og musenes færden og afliver dem.

- Dette nye fælde- og sikringssystem er en revolution inden for monitorering, overvågning og bekæmpelse af rotter og mus. Systemet åbner for, at skadedyrsbekæmperne sætter helt nye og højere standarder for sikring af bygninger både udendørs og indendørs - uden brug af gift, forklarer Per Sørensen, markedschef hos Wisecon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Wise-I hedder det nye patenterede koncept, der er en sikringsløsning med konstant overvågning og bekæmpelse. Ifølge Per Sørensen kan bekæmperne nu sikre bygninger langt mere effektivt end tidligere, fordi de blandt andet i overvågningssystemet hele tiden kan følge udviklingen og optimere deres indsats ud fra meldinger, der løbende opdateres.

Det giver for eksempel mulighed for at rykke ud umiddelbart efter, at der er registreret en aktivitet, hvor man i dag er nødt til at vente, til giftboksene inspiceres - typisk efter en til to måneder.

Krav til dokumentation

- I dag stilles der høje krav til registrering og dokumentation, hvilket systemet imødekommer, og det er samtidig gearet til at opfylde fremtidens endnu skrappere krav, siger Per Sørensen.

I WisePlan - det tilknyttede webbaserede dokumentations- og styringsværktøj - opsamles alle sikringsløsningens informationer, der hurtigt og enkelt kan bruges til dokumentation overfor auditorer og myndigheder.

Testet og godkendt

Fælden er testet og godkendt hos det tyske miljøministerium i Berlin. Forsøg dokumenterer ifølge Wise Con, at 100 procent af rotterne /musene dræbes hurtigt og præcist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Går skadedyret uden om fælden, registreres det alligevel via sensorer, og informationen leveres omgående til brugerne på deres mobil/tablet/pc. Det giver igen mulighed for at skærpe den nuværende sikringsløsning, og der kan øjeblikkeligt tages hånd om et eventuelt problem.

Selve systemet består af en master, der har trådløs forbindelse til nettet og radioforbindelse til alle fælder og sensorer, der er opsat. Masteren samler alle informationer og sender videre til WisePlan overvågningssystemet, som bekæmperne har adgang til via computeren.jf