Abonnementsartikel

Med forårets komme skal havemaskinerne gøres klar til den nye sæson. Det kan man gøre ved at rense klippeskjoldet for gammelt fastgroet græs og smøre de bevægelige dele, kabler og lejer.

Ifølge plæneklipperproducenten AL-KO skal motorolien skiftes mindst en gang årligt, og hvis plæneklipperen er ny, skal olien skiftes efter fem timers drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AL-KO anbefaler også, at man renser eller udskifter luftfilteret, hvis det er snavset. Man skal også huske på at fylde frisk benzin på maskinen, idet blyfri benzin maksimalt kan holde sig i tre måneder, hvorefter det mister sin forbrændingsevne.

Når græsset skal klippes, bør det være i vækst og stå seks til otte centimeter højt. Jordtemperaturen skal ligge på syv til otte grader. Det må ikke klippes længere ned end fire centimeter, for så svækkes græssets rodnet, hvilket kan give gule pletter og bedre vilkår for mos og ukrudt.