Abonnementsartikel

En regn af præmier er nu udtrukket i tre af Fritidsmarkedets konkurrencer.

Billedet af rimtåge over hestefolden indbragte fotovinderen Jytte Frandsen en gårdrive til at sætte bag på havetraktoren eller ATV'en. Pia Grandal blev udtrukket i Fritidsmarkedets nyhedsbrevs-konkurrence og kunne glæde sig over en fåreklippemaskine til sine dyr. Endelig vandt Jørgen Hansson en flot hestetrailer fra Ifor Williams i en konkurrence, som var udskrevet af Ifor Williams og Riders Insight og Fritidsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye konkurrencer

Temaet for næste runde af Fritidsmarkedets fotokonkurrence har temaet "Forår på landet", og her er præmien en batteridrevet plæneklipper fra Viking. Modellen er den støjsvage MA 339, der har en vejledende udsalgspris på 5.440 kroner med moms.

For de, der kunne tænke sig at vinde en græstrimmer på hjul, er det bare med at tilmelde sig nyhedsbrevet på Fritidsmarkedets hjemmeside.

Græstrimmeren fra PrimusDanmark er en velkommen nyhed for ryggen, idet de store hjul giver en god arbejdsstilling. Græstrimmeren har en værdi af 1.368,75 kroner med moms.