Trimning af juletræskulturer og beskæring i frugtplantager er hårdt arbejde. Belastningen af sener og muskler i håndled, arm og skulder vokser for hver time, man arbejder med beskæresaksen.
De problemer løser Stihls nye, batteridrevne beskæresaks ASA 85. Et let pres med pegefingeren på "aftrækkeren", og saksen klipper uden besvær gennem grene på op til cirka 45 millimeters tykkelse. Time efter time, dag efter dag.
- Saksen er konstrueret af professionelle fagfolk til professionelle fagfolk. Ved beskærearbejde er ergonomien og vægten af saksen helt afgørende. Derfor har vi udviklet et rygbæresystem til batteriet, så det kun er selve saksens vægt på knap et kg, man skal løfte med hånden, forklarer produktspecialist Claus Sørensen fra Stihl.
Fire klippepositioner
Bæresystemet består af en vaskbar rygsæk, der ikke blot rummer batteriet, men også styreapparatet til saksen, der er forbundet til rygsækken med en ledning på 1,6 meter. Ledningens placering kan i øvrigt skiftes, så den sidder bekvemt, uanset om man arbejder med højre eller venstre hånd.
- Ved hjælp af styresystemet kan man stille saksens åbning i fire positioner fra halvt til helt åben. Det sparer tid, når man arbejder i tyndere grene. Og skulle man så støde på en enkelt tykkere gren, behøver man bare et hurtigt dobbelttryk på styreenheden. Så skifter saksen til fuld åbning, forklarer Claus Sørensen.
Saksens indstilling aflæses omgående på styresystemets display, der også giver informationer om antal udførte klip og batteriets ladetilstand.
Arbejdstiden med batteri af typen AP 180 er seks til otte timer. Alle batterier i Stihls Lithium-Ion Pro batteriserie op til AP 180 kan i øvrigt anvendes sammen med ASA 85.jf