Abonnementsartikel

På trods af omhyggelig pleje med rigelig gødning og hyppig brug af plæneklipper samler der sig alligevel vissent græs, ukrudt og mos i bunden af de fleste græsplæner.

Hvis det ikke bliver fjernet jævnligt, vil der snart danne sig et lag så tæt, at det lukker det meste lys og luft ude, som også for græs er en livsbetingelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet kan løses ved den kombinerede plænelufter og vertikalskærer, som blandt andre AL-KO har udviklet.

Ved hjælp af disse to funktioner i samme maskine sikrer man uden det store arbejde, at lys, luft, vand og næringsstoffer igen kan trænge dybt ned i jorden. At genskabe de optimale betingelser for plænens trivsel lader sig gøre, blot man et par gange i løbet af sommeren kører plænen over med plænelufteren, der så fjerner vissent græs, kløver og mos.

Forår og efterår benytter man i stedet vertikalskæreren, der skærer ned til græsrødderne og derved giver ny luft til græsbunden.

AL-KO har et komplet sortiment af vertikalskærere og plæneluftere til både el- og benzindrift.