Abonnementsartikel

Journalist og forfatter Søren Olsen er aktuel med en ny bog om Danmarks natur. Han beskriver i tekst og billeder, hvordan både natur og natursyn de seneste 200 år har undergået dramatiske forandringer i takt med, at det danske samfund har ændret sig.

Stadig bedre materielle og sociale forhold for befolkningen har lagt et stadig større pres på naturen og dens resurser. Da guldaldermalerne beskrev de danske landskaber i 1800-tallet, var naturen allerede blevet fattigere: Moderniseringen af det danske samfund var begyndt at kunne mærkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Historien om naturfredningskampen i Danmark kan derfor ses som en lang nedtur, hvor man har prøvet at begrænse naturforringelsen i de bedste naturperler. Men det er også en spændende og dramatisk fortælling, præget af stærke følelser og farverige personligheder. Og den rummer masser af opmuntrende lyspunkter - naturområder og dyre- og plantearter, der er blevet reddet, og en stadig mere udbredt forståelse for naturfredningsarbejdet, som giver håb for fremtiden.

Bogen udkommer den 10. april på Gads forlag.