Selv om man kun er fem år, kan man godt begå sig som arkæolog ved at finde nogle ældgamle dinosaur-knogler. Det gjorde Wylie Brys i efteråret, da han gravede i jorden bag et indskøbscenter i den amerikanske delstat Texas.
Ifølge Dallas News har den lille dreng nu fået professionel bistand af videnskabsfolk til at grave resten af skelettet ud.
Et foreløbigt gæt fra fagfolk er, at der er tale om en såkaldt nodosaurus - en øgle på størrelse med en pony. Under alle omstændigheder fastslår eksperterne, at det er usædvanligt at finde dinosuarer i dette område af verden. Se video fra Dallas News, hvor den lille dinosaur-jæger graver sammen med sin far.