Abonnementsartikel

Hverken professionelle i den grønne branche eller krævende haveejere kan længere klage over effektivitet og driftstid ved de batteridrevne havemaskiner.

Sådan siger siger René Gjølander, der er produktspecialist hos Stihl i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag er batteri-teknologien så god, at de batteridrevne maskiners præstation og effektivitet er på højde med tilsvarende benzinmaskiner, fastslår han.

Udover at man slipper for støj, er der andre grunde til at udskifte benzin med batteridrift:

- Den største fordel ved de nye, batteridrevne maskiner er, at brugeren slipper for den skadelige udstødning fra den traditionelle benzinmotor. Især ved hækkeklipning er udstødningsgassen tilbøjelig til at blive hængende omkring en benzinklipper, fordi der ofte er læ tæt inde ved en høj hæk, forklarer René Gjølander, og tilføjer, at CO2-regnskabet er langt bedre ved en batteridrevet motor frem for en benzinmotor af tilsvarende styrke.

Det hænger sammen med, at de store kraftværker producerer energi langt mere CO2-venligt, end det kan lade sig gøre med en lille forbrændingsmotor.

Driftstiden har længe været de batteridrevne havemaskiners svage punkt. Men sådan er det ikke mere. Nye, effektive lithium-ion batterier og nye hurtigladere giver lange driftstider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For eksempel kører Stihls batteri-græstrimmer, FSA 65, op mod 70 minutter med et AP 180 batteri og hækkeklipperen, HSA 66, omkring 140 minutter ved normal drift, siger René Gjølander.

Udover at batterierne passer til alle Stihls batteridrevne havemaskiner, passer de også til de batteridrevne plæneklippere fra Viking.