Abonnementsartikel

Omkring 60 ryttere og heste fra nær og fjern bliver samlet Kr. Himmelfart, torsdag den 14 maj klokken 09.30 på lejrpladsen ved Hald Hovedgård nær Viborg.

Arrangørerne lover i en pressemeddelelse, at det bliver et flot skue, og alle nysgerrige er velkomne til at få en snak og klappe en hest, inden ekvipagerne vil blive sendt ud i landskabet på dagens ridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige som ved et hvilket som helst andet orienteringsløb får hvert hold et kort stukket i hånden, og nu gælder det om at vende kortet korrekt, læse signaturerne og postbeskrivelserne omhyggeligt, og ride ud efter de indtegnede poster en efter en.

Udfordrende terræn

Posterne er placeret forskellige steder i terrænet i et stort område, som omfatter Dollerup Bakker Inderøen og Stanghede, og ruten er på i alt 25 kilometer.

Det kuperede området, hvor lysegrøn bøgeskov veksler med lange øde hedestrækninger har mange gange udfordret både hestenes udholdenhed og rytternes evner til kortlæsning og kortforståelse.

Islandshesteklubben Nøkkvi holder til i Viborg-, Bjerringbro-, Karup-, Skals-området og har omkring 200 medlemmer, hvoraf de yngste er omkring 5-6 år og de ældste 75 år eller mere.