Et sommerjob udover det sædvanlige er nu slået op af Husqvarna. Firmaet efterlyser en person, der gider at bruge sin sommerferie på at se græsset gro i Tivoli.
Den udvalgte til jobbet får stillet en parasol og en liggestol til rådighed og er velkommen til at surfe på internettet, høre musik, spille spil, se film eller være på de sociale medier i arbejdstiden.
Jobbet går i al enkelhed ud på at holde øje med, at Husqvarnas robotplæneklipper, Automower, gør sit arbejde ordentligt på Nimbs plæne i Tivoli.
Med en løn på 25.000 kan Husqvarna sikkert forvente mange ansøgere til stillingen med en ansættelsesperiode i fire uger fra den 6. juli.
Læs mere på Husqvarnas facebookside.