En ny hækkeklipper tilbydes nu af Helms TMT Centret til montering på minilæsserarmen. Den nye maskine, kaldet TMT Flextrim, er særligt tilpasset til Schäffers minilæssere, som Helms også er importør af, men hækkeklipperen kan også bruges på andre minilæssere, oplyser medindehaver Allan Helms.
- TMT Flextrim er en del af den tilbehørsserie, TMT Equipment, som vi startede for godt et år siden. Hækkeklipperen er unik ved, at den har en usædvanlig vandring på hele 270 grader, hvor de fleste hækkeklippere i samme kategori højst kan komme 180 grader rundt, siger Allan Helms og tilføjer, at den kan som standard kan sideforskydes mekanisk.
- Den er nem at sætte af og på ved hjælp af støttebenene, og selve tilslutningen består af et dobbeltvirkende olieudtag og et strømstik, siger Allan Helms.