Abonnementsartikel

Den nye Iseki-model er kompakt i ordets egentlige forstand, for den måler kun 93 centimeter i bredden med agridæk.

Inden for de begrænsede mål er der både plads til en trecylindret Shibaura-motor på 16 hestekræfter og en fornuftig arbejdsplads til chaufføren, idet det er nemt at komme af og på den lille kompakttraktor, for gulvet er næsten plant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Instrumenteringen indeholder det, man har brug for, og betjeningerne er logisk placeret, så det er nemt at betjene traktoren.

Sikkerheden er på plads

Den mest iøjnefaldende sikkerhedsanordning er en kraftig sikkerhedsbøjle, hvilket reducerer risikoen for personskade ved væltning betydeligt, men også delelementer som skridsikre trin i begge sider, god plads til fødderne ved pedalerne, godt udsyn omkring traktoren. Desuden er lygter og betjeningshåndtag tydeligt markeret til gavn for sikkerheden - både for chaufføren og for omgivelserne.

- Vi har lige præsenteret den for vores forhandlere, og de var begejstrede for den lille kompakttraktor, som de tror vil tiltale mange kunder inden for det grønne område, fortæller Martin Hansen fra HCP, der importerer Iseki og sælger de japanske kompakttraktorer i Danmark, Norge og Sverige.

- Den er lige så billig som en "kineser", men når det handler om kvalitet ophører sammenligningen. Der er japanerne alle andre overlegne, tilføjer han.

Den firehjulstrukne Iseki TM 3185 har en ydelse på 11,8 kW/16 hk og har en mekanisk 6/2-transmission med vendegear og differentialespærre. PTO i bag kører med 540 rpm, og trepunktsliften hører under kategori 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Længden er 236 centimeter, og bredden er 93 centimeter, mens vægten lander på 510 kg.

jf