Abonnementsartikel

Man skal være ekstra forsigtig i Bisonskoven på Bornholm, for der er født to kalve i i 2015, og der kan komme flere i løbet af sommeren. Det oplyser Naturstyrelsen på Bornholm.

I de første uger efter fødslen beskytter bisonkøer i særlig grad deres små kalve, og de vil kunne angribe hurtigt og uden varsel, hvis man kommer for nær. Risikoen for angreb kan også være forøget som følge af den voksende bestand og de mange gæster i bisonindhegningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor indskærper Naturstyrelsen færdselsreglerne over for publikum, som skal holde sig til faste veje og de afmærkede stier.

Desuden bør man holde en afstand på mindst 100 meter fra bisonerne og altid holde hunde i snor.

Skulle en bison udvise tegn på aggression, bør man roligt trække sig væk baglæns, lyder rådet fra Naturstyrelsen.