Anvendelsen af sæd af kødkvægstyre til inseminering af malkekvæg har været støt stigende de seneste tre-fire år. En af de racer, der oplever stigende efterspørgsel er charolais, som har haft en fremgang på mere end 50 procent de seneste 12 måneder.
Danmarks Charolaisforening har en række danske og franske tyre, som matcher de krav, som både mælke- og slagtekalveproducenter efterspørger: Lette fødsler, godt temperament og gode produktionsegenskaber. Det sidste nye er de to franske tyre, Calvin og Booster, der ligesom blåkvægtyre er bærere af anlæg for dobbeltmuskulatur.
På Landsskuet vil Danmarks Charolaisforening udstille krydsninger mellem malkeracer og Charolais.
jf