Abonnementsartikel

Malerens nye hi-tech våben til fugtbekæmpelse, lydisolering og indkapsling af asbest hedder Tikkurila Drytech. Det er en ny serie af mikroporøse funktionsmalinger fra den svenske koncern Tikkurila Group.

- Systemet giver i få lag en effektiv beskyttelse mod fugtproblemer, lyder det fra SL-Malerfirma i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SL-Malerfirma i Taastrup anvender Tikkurila Drytech-seriens Biorid-system til skimmelbekæmpelse i for eksempel parcelhuse og børnehaver.

- Udførelsen kræver en professionel og rutineret hånd for at sikre en helt jævn fordeling med tilstrækkelig tykkelse. Men når man ved, hvad man foretager sig, så er det klart den enkleste og hurtigste løsning på problemer med skimmel og fugt, fortæller Leif Birkmose fra SL-malerfirma.

Kan absorbere fugt

Tikkurila Drytech-serien omfatter GrafoTerm, der er en en-komponent anti-kondens-belægning beregnet til ståltagplader, stålkonstruktioner og andre metaloverflader for eksempel i industrien, hvor der typisk opstår kondensproblemer. Malingens mikroporøse opbygning gør den i stand til at absorbere fugt og efterfølgende afgive fugten som damp, så kondensering undgås. GrafoTerm anvendes bl.a. i den amerikanske flåde, hvor belægningen på fartøjernes lofter effektivt forhindrer, at fly, våben og andet isenkram udsættes for nedfaldende dråber.

Elastisk overflade

Derudover omfatter Tikkurila Drytech-serien den vandbaserede Biorid-belægning til fugtfjernelse og skimmelbekæmpelse med en ren og elastisk overflade, samt den støjdæmpende Acoustics-belægning og AsbestGuard-belægningen, der indkapsler og forsegler asbest.

- Tikkurila Drytech repræsenterer den nyeste udvikling inden for såkaldte funktionsmalinger, som kombinerer stor dækkraft, korte tørretider og en flot overflade med en række helt specielle funktioner i forhold til absorbtion, indkapsling og forsegling. De er kort sagt meget mere end bare malinger, forklarer teknisk konsulent Thomas Ryser fra Beckers Maling, som står for distribuering og teknisk rådgivning omkring Tikkurila Drytech-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svenske Tikkurila Group blev grundlagt i 1862 og råder i dag over produktion i otte forskellige lande, og koncernen beskæftiger på verdensplan flere end 3.100 personer. Koncernens brands inkluderer blandt andet Tikkurila, Beckers, Alcro, Teks og Vivacolor, og maling- og beklædningsprodukterne distribueres i Danmark af Beckers Maling A/S, som har hovedsæde i Vallensbæk. jf