Abonnementsartikel

Den danske designvirksomhed Land Have har tænkt ud af boksen og vendt tingene lidt på hovedet. Konceptet lyder: Hvorfor ikke bruge alle de vertikale kvadratmetre, når nu det grønne pryder og fryder, som det gør? På blot en lille altanvæg får man fluks mellem 2,4 og tre meter planterækker.

Plantevæggene fra Land kræver ingen vedligehold - de fremstår nemlig i aluminium med sortlakeret finish. Væggene har en vinklet bund, så de enten kan stå selv lænet op ad en væg eller hænges op på et rækværk. Vælg gerne en sydvendt væg, så solens varme kan kanaliseres direkte ned i afgrøderne. Derudover fungerer væggene som terrasser i sig selv. Vandet siver nemlig fra række til række, og dermed drænes jorden, så planterne ikke drukner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandtæt fuge

Den nederste række er foret med en vandtæt fuge, så vandet ikke løber ud og laver skjolder på underlaget. I denne nederste række er det derfor fordelagtigt at plante for eksempel brøndkarse eller mynte, som opsuger alt det overskydende vand. Leca-nødder kan dog benyttes til samme formål.

To størrelser

Plantevæggene, som er lige velegnede til både blomster og spiseligt grønt, levres i to højder på henholdsvis 80 og 120 centimeter.

Begge modeller måler 60 centimeter i bredden og 15 centimeter i dybden. Den lave rummer fire plantekasser, mens den høje har fem. Plantevæggene leveres samlet, så de skal blot fyldes op med en god krukkejord, så er de klar til brug.