Stihls batteridrevne HSA 66 hækkeklipper og hækkeklipperen HSE 52 til 230 volt er begge bedst i test hos det svenske forbrugerpanel Råd & Rön.
Ifølge Stihl/Viking Danmark har det svenske panel testet et bredt udsnit af elektriske hækkeklippere til både batteri og 230 volt på det svenske marked, herunder maskiner fra Stihl, Black&Decker, Biltema, Bosch, Gardena, Metabo, Stiga og Ryobi. Alle maskiner blev udsat for en holdbarhedstest over 66 timer i en specialbygget rig, og klipperne blev også testet i thuja- og bøgehække.
Flere af maskinerne gik i stykker under prøvelserne, dog ikke Stihls produkter, der begge vandt testen i deres respektive kategori.
Ifølge testholdet kunne den batteridrevne HSA 66 klart sammenlignes med en benzindreven hækkeklipper i samme effektklasse og giver maskinen følgende kommentar:
"Den klipper med fine snit og holder hele testperioden uden problemer. Klipningen holder den fulde effekt og lader batteriet hurtigt. Alt i alt en batterihækkeklipper med meget lang holdbarhed". Hækkeklipperen HSE 52 til 230 volt fik følgende skudsmål af panelet:
"Fra klipperesultat til håndterbarhed giver HSE 52 et komplet og gennemtænkt helhedsindtryk. Den klipper med fine snit og holder uden problemer igennem hele testperioden.