Abonnementsartikel

Boligjobordningen er godt nyt for vækst, arbejdspladser og grøn omstilling i Danmark. Det mener administrerende direktør Per Thomsen fra CBI Danmark, der er leverandør af Isocell papirisolering lavet af genbrugte aviser. Virksomheden oplever en stigende interesse for at benytte miljøvenlige og bæredygtige løsninger, og især Boligjobordningen fik denne interesse til at stige. CBI Danmark mærkede en klar opgang i markedet, men også en opbremsning, da ordningen blev taget af bordet igen.

- Der er ingen tvivl om, at ordningen gør en forskel i borgernes interesse for at vælge miljørigtige og bæredygtige løsninger i forbindelse med renovering, siger Per Thomsen og tilføjer, at CBI Danmark oplever, at borgere i hele landet og ikke kun i hovedstadsområdet efterspørger energieffektive løsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bæredygtige løsninger er ikke bare et københavner-fænomen. Stadig flere indser, at der også er økonomiske fordele i at bygge bæredygtigt og benytte genanvendelige materialer, fastslår Per Thomsen og tilføjer, at CBI Danmark ligger i Vildbjerg i Vestjylland - et eksempel på, at boligjobordningen har skabt grøn vækst i området.