Når man pludselig får fingrene i noget, som virker, og som opfylder alle ønsker, kan man godt få lyst til mere af samme slags. Det har Claus og Majbrit Hahne fra Den Lille Anlægsgartner i Horsens måttet sande efter købet af en Avant 750 minilæsser. Efter blot et halvt år har den fået følgeskab af endnu en Avant.
Parret havde i længere tid kigget på minilæssere igennem, men kunne ikke finde en maskine, som kunne leve op til kriterierne: lav egenvægt, så maskinen kunne fragtes på trailer og en høj løftekapacitet til løft af paller med fliser.
Men ved et arrangement hos Avant Danmark i Låsby fandt Claus og Majbrit Hahne præcis, hvad de søgte. Her demonstrerede Martin Jensen fra Avant Danmark en Avant 750 minilæsser, som med sin egenvægt på 1.930 kg inklusive DLX kabine, levede op til det ene kriterie.
Samtidig så de Avant'en løfte en palle fliser med udstrakt teleskop, hvorved det andet krav blev opfyldt. De mange redskabs- og tilbehørsmuligheder til den grønne minilæsser gjorde valget for anlægsgartnerne let, og i december 2014 blev den første Avant taget i brug.
- Vi opdagede dog hurtigt, at der var ét stort problem med maskinen: Den var uundværlig. Ofte oplevede vi, at både vores vedligeholdelses- og belægningshold havde brug for maskinen næsten samtidigt. Så vi tænkte os om og fandt frem til, at vi måtte investere i en Avant mere, fortæller Claus Hahne tilføjer, at Avant nummer to blev leveret i maj 2015 og straks sat i arbejde.
- Det er et stort plus, at vi har fået samme maskine anden gang, da medarbejderne allerede kender styringen samt minilæsserens øvrige funktionaliteter, siger han.jf