Fredag den 18. september 2015 afholder Danmarks Vindmølleforening temadag i Fredericia. Her vil deltagerne få viden om husstandsvindmøller, oplæg fra eksperter, debat, netværk og udstilling af husstandsmøllefirmaer.
På temadagen vil et bredt udvalg af husstandsvindmøller blive præsenteret. Desuden vil lovstof og planlægning sammen med forsikringsforhold og markedsundersøgelser blive behandlet. Temadagen afholdes i tidsrummet 9-16 i Messecenter C i Fredericia.