Når ulven slår til mod husdyrene, er det ikke kun en træls oplevelse for ejeren af de ramte dyr. Det kan også blive en bekostelig affære i produktionstab.
Derfor har Naturstyrelsen udarbejdet en prisliste, hvor man kan se, hvordan de forskellige husdyr er vurderet. Kompensationen udbetales, når det er overvejende sandsynligt, at der er tale om ulvedrab.
For får og geder gælder eksempelvis, at mistede lam og kid erstattes 800 kroner, mens et voksent dyr kan hente 1.200 kroner. Et tabt drægtigt får eller ged kompenseres med 2.560 kroner. Prisen på en produktionsvædder fastsættes efter vurdering.
Det betyder, at man kan blive kompenseret for særligt kostbare produktionsdyr.
Forslag fra rådet
Erstatningssummerne er udarbejdet på forslag fra Vildtforvaltningsrådet, hvis næstformand er familielandbruger Henrik Bertelsen - også medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.
- Naturstyrelsen har i det store og hele fuldt rådets anbefalinger med hensyn til kompensation til de ramte. Og det er klart, at har man særligt kostbare dyr, kan man søge om at få en større erstatning, forklarer Henrik Bertelsen.
Som medlem af Vildtforvaltningsrådet har han ikke nogen holdning til, om ulven skal være i den danske natur.
Politisk beslutning
- Det er en politisk beslutning, så det kan vi i Vildtforvaltningsrådet ikke blande os i. Vi skal ene og alene i fællesskab finde anbefalinger til Naturstyrelsen, og selv om rådets medlemmer kommer fra vidt forskellige organisationer synes jeg, vi har været forbavsende enige om, hvordan kompensationen til de ulveramte skulle se ud. Og Naturstyrelsen har i det store og hele fulgt vores anbefalinger, forklarer Henrik Bertelsen og tilføjer, at der ikke bør fedtes med kompensationens størrelse.
- Foreløbig er det ikke de store summer, som det koster at kompensere de skadelidte. Det, der koster, er opførelsen af eksempelvis indhegninger, siger han.
Henrik Bertelsen lægger vægt på, at kompensationsordningen skal ses som en dynamisk størrelse, da ulven stadig kun har været i Danmark i kort tid.
- Vi mødes jævnligt i Ulvegruppen og vurderer situationen, og ændrer den sig, kan vi komme med nye anbefalinger til Naturstyrelsen, siger han.
Ulvenes færden bliver fulgt tæt - blandt andet med DNA-prøver. Udover at kunne kortlægge ulvenes færden, har DNA-prøver fra dræbte og lemlæstede husdyr også vist, at omkring halvdelen af de angreb på husdyr, som var tilskrevet ulve, faktisk skyldtes hunde.
- Det var noget overraskende, og det er faktisk et stort problem, fordi man kun kan få erstatning for hundes angreb på vores husdyr, hvis vi kender hundens ejer. Og det gør vi desværre sjældent, siger Henrik Bertelsen.
Fido jagter vildtet
Den tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) fik forelagt problemet, men ifølge Henrik Bertelsen ville den daværende fødevareminister ikke gøre noget ved.
- Som hundeejer er det ikke populært at få vide, at lille Fido render rundt og jagter både vildt og husdyr, siger han og håber på, at den nye fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), vil være mere lydhør.
Når ulveangreb forårsager dræbte eller sårede husdyr, skal husdyrholderen hurtigst muligt kontakte Naturstyrelsens lokale enhed. Det er vigtigt, at dødfundne dyr ikke håndteres eller flyttes, før stedet er besigtiget af Naturstyrelsen, som råder over særligt uddannede vildtkonsulenter.
Skadernes omfang vurderes
Naturstyrelsen vil hurtigst muligt efter anmeldelsen om skader forårsaget af ulv foretage en besigtigelse med henblik på at vurdere skadens omfang og karakter.
Der, hvor der er særlig stor risiko for ulveangreb på husdyr, kan Naturstyrelsen kræve, at husdyrholderne på forhånd iværksætter ulvesikre afværgeforanstaltninger, eksempelvis hegn - også før der har været et konkret angreb hos den enkelte husdyrholder. Det skal ske, hvis kompensationen skal udbetales til den husdyrholder, der på trods ulvesikringen alligevel udsættes for et ulveangreb på sine husdyr. Naturstyrelsen yder samtidigt tilskud til opsætning af hegn eller lignende.
