Abonnementsartikel

Nye boligselskaber, oprettet af de lokale beboere, er på vej i flere nord- og vestjyske landsbyer. Tanken er dels at skaffe kapital til at nedrive faldefærdige ejendomme, dels at gøre det muligt at leje huse i landsbyerne med forkøbsret.

- Det skal jo gøre, at man tør at flytte til en by som Bøvlingbjerg. Hvis man er bange for, at man ikke kan få solgt sit hus igen, så vil man måske ikke kigge denne her vej som det første, siger Martin Højbjerg Wiiborg, der er en af initiativtagerne til landsbyens kommende boligselskab, til dr.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Startkapitalen i det nye selskab på cirka 480.000 kroner skal hentes via anparter, solgt lokalt til indbyggere og virksomheder. Det er et lignende projekt i Vestervig i Thy, der har inspireret de lokale i Bøvlingbjerg til at oprette et boligselskab.

I Vestervig har beboerne i årevis investeret i tomme huse eller tilgroede byggegrunde for enten at rive de uskønne huse ned eller renovere de pæneste af dem.

Vestervigs initiativ har sammen med et lignende borgerselskab i Frøstrup i Han Herred samlet mange interesserede fra andre landsbyer, der ville se resultaterne af landsby-forskønnelsen og lære af de to landsbyer.jf