Abonnementsartikel

Trods 60 år som intensivt landbrug sætter den genskabte kæmpesø Filsø i Vestjylland rekord som helt enestående i Danmark, hvad angår vandplanter. Det oplyser Biologisk Institut ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det er blot tre år siden, at kæmpesøen på 915 hektar blev genskabt af ejeren, Aage V. Jensens Naturfond, og i slutningen af august i år undersøgte professor Kaj Sand-Jensen og andre forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med jyske botanikere vandplanterne den genoprettede sø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

52 forskellige arter

- Vores fund af vandplanter kan bedst betegnes som mirakuløse. I alt har vi fundet 52 forskellige arter. Lægger vi fire krydsninger og underarter til havner vi på tallet 56. Denne artsrigdom overstiger sandsynligvis, den vi møder i de allermest artsrige naturlige søer i Danmark. Filsøs samlede artsrigdom er røget helt til tops, siger professor Kaj Sand-Jensen og uddyber:

- Det er bemærkelsesværdigt, at fire små nøjsomme arter, som voksede talrigt i den oprindelige næringsfattige klitsø for 100 år siden, er kommet tilbage. Det er arterne strandbo, vandportulak, krybende ranunkel og vandpeber-bækarve. Alle er i dag fåtallige i Danmark, men har fået nye muligheder i den genskabte Filsø.

Pivsjælden art

Kaj Sand-Jensen glæder sig især over opdagelsen af vandplanten krybende søpryd, som senest blev dokumenteret for 40 år siden.

- Her i august fandt vi 13 små, nye bestande af krybende søpryd i Filsø. Man kan sige, at den hele tiden har ligget under hvedemarkerne og ventet på bedre tider. Arten er ikke bare pivsjælden herhjemme. I Tyskland og Sverige er der også ganske få voksesteder, siger den begejstrede professor og nævner flere sandsynlige årsager til den usædvanligt høje artsrigdom af vandplanter i Filsø.

- De fleste arter har formentlig fortsat været til stede i nabolaget og er simpelhen fløjet ind med de mange ænder og gæs, som flytter sig op og ned langs den jyske vestkyst. Planterne har så haft optimale muligheder for at etablere sig på lavt vand og på ubevoksede søbredder, forklarer Kaj Sand-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmarks næststørste sø

Filsø, der med sine godt 2.800 hektar var Danmarks næststørste sø indtil 1852, blev over en periode på 100 år drænet og tørlagt. I dag er søen vendt tilbage og er med sine 915 hektar landets sjettestørste sø. Ikke kun fugle og planter er talrige ved søen. Den rige natur får turister til at valfarte til søen og på årsbasis er besøger 100.000 gæster den nye attraktion i Vestjylland.

- En rig natur er en magnet for rigtig mange mennesker. Vi så det, da Skjern Å blev genslynget, og vi ser det nu i Filsø, lyder det fra Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

DN efterlyser derfor, at man i langt højere grad end i dag bruger helhjertet og velplanlagt genopretning af naturen som en vækstmotor for landdistrikterne. - Her er etablering af vådområder ikke tilstrækkeligt, da de typisk kun skal samle kvælstof op fra landbruget. Men sker naturgenopretningen på naturens præmisser og tænkes naturen ind i planlægningen og udvikling, så kan det blive en rigtig vindersag, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og peger på, at Miljøministeriet i en analyse har fastslået, at gevinsten ved at genoprette Skjern Å var en god forretning for samfundet med nettogevinster på over 200 millioner kroner.

Læs mere om Filsøs historie på Aage V. Jensens Naturfonds hjemmeside.