Abonnementsartikel

Eccos nye konferencecenter i Tønder er bygget som et nul-energihus, der skal afspejle de stolte håndværksmæssige traditioner, der karakteriserer Ecco. Vedligeholdelsen af udearealerne omkring konferencecentret viste sig imidlertid at blive lidt af en udfordring.

Det lå fast, at gartnerteamet på grund af støjen ikke måtte slå græsset, mens der var gæster på hotellet eller konferencecentret. Derfor kunne klipningen af de omkring 4.000 kvadratmeter græsplæne kun foregå om aftenen eller i weekenden, når gæsterne var rejst. Det var dyrt, besværligt og utilfredsstillende. Derfor har Ecco i stedet valgt at lade to Viking iMow robotplæneklippere klare arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det naturlige valg

- Robotplæneklipperne er helt klart det naturlige valg for Ecco. Robotterne lever op til vores krav, både når det gælder miljømæssig bæredygtighed, og når det handler om støjniveauet. Desuden går robotterne uden vrøvl i gang med arbejdet allerede klokken tre om natten, så græsplænerne altid er flotte og nyklippede, når de første gæster ankommer om morgenen, fortæller Bjarne Paulsen fra Ecco Sko A/S.

Viking iMow er i modsætning til mange andre robotplæneklippere udstyret med en stor og robust kniv.

- Den robuste kniv er vigtig for os, fordi vi bruger skovflis i vores bede for at holde ukrudtet væk. Det nytter jo ikke noget, hvis flis og smågrene på kort tid forringer knivens effektivitet, siger Bjarne Paulsen.

I forvejen har gartnerteamet hos Ecco gode erfaringer med Stihls professionelle have- parkmaskiner, så det var derfor naturligt at kontakte den sønderjyske Stihl- og Viking-forhandler Hans Holm Maskinforretning i Tinglev.

- De store Viking robotplæneklippere har en kapacitet på op til 4.000 kvadratmeter græsplæne, så en enkelt robot kan faktisk klare opgaven hos Ecco. Når vi valgte at anbefale to robotter, der overlapper hinanden på det samme græsareal, hænger det sammen med, at der er mange smalle bede og passager, siger Per Kristiansen fra Hans Holm Maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men de to robotplæneklippere sikrer ikke kun en veltrimmet plæne omkring hotel- og konferencecentret i Tønder. De gør også opholdet mere underholdende for gæsterne.

- Efter at vi har sat robotterne i drift, har vi fået en uventet sidegevinst: Nemlig, at robotplæneklipperne giver gæster og besøgende på hotel- og konferencecentret en masse at snakke om, når de spiser på centrets store terrasse, fortæller Bjarne Paulsen.