Abonnementsartikel

Når Danmarkskortet over vindressourcerne er farligt at stole på, er årsagen blandt andet, at det ikke tager højde for lokale lægivere omkring møllen. Det mener Tue Nielsen, der er konsulent i Danmarks Vindmølleforening, som for nylig afholdt sit årlige temamøde om husstandsvindmøller.

Ifølge branchebladet Naturlig Energi fortalte vindmøllekonsulenten på mødet om de faldgruber, der ligger til grund for beregninger af afkastet for møllerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tue Nielsen nævnte det velkendte vindressourcekort, der viser vindhyppigheden i 25 meters højde.

- Reelt får man i værste fald kun 23 procent af den forventede produktion, og det er især ikke morsomt, hvis økonomi-beregningen i forvejen går lige til kanten, sagde han blandt andet og tilføjede, at årsagen til miseren skyldes, at kortet ikke tager højde for lokale lægivere omkring møllen.

- Den største trussel mod en lille mølles produktion er disse lægivere, altså forhindringer i landskabet omkring møllen, som kan tage 10-30 procent af produktionen. Det gælder også forhindringer "bag" møllen. Det vil sige, at hvis en mølle placeres, så den fremherskende vestenvind har fri adgang, kan lægivere øst for møllen reducere produktionen fra vest med op til 20 procent, forklarede Tue Nielsen og anbefalede derfor at placere møllen nord for store lægivere.jf