Abonnementsartikel

Snedkerens nye drømmemateriale kaldes den nye plade Valchromat, som er en videreudviklet MDF/træfiber-plade. Den nye træplade er gennemfarvet i hele pladens tykkelse og er mere homogen i strukturen og hele 30 procent stærkere end en traditionel MDF-plade.

Det betyder blandt andet, at man kan spare hele arbejdet med at male det færdige produkt og eventuelt montere kantlister. Den øgede styrke gør det også muligt at skabe mere elegante løsninger med tyndere plader.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Små træfibre

Valchromat er fremstillet af ekstremt små træfibre, der er tilsat organiske farver og efterfølgende bundet sammen via en speciel harpiksbehandling. Disse træfibre komprimeres til slut i processen, og resultatet er nogle meget homogene plader, der er resistente overfor fugt og har en høj fysisk slidstyrke. Pladerne har samme hårdhed og struktur i hele dybden, og de kan derfor bearbejdes med meget stor præcision ved eksempelvis udfræsning eller savning - uden at kanterne flosser og skal efterbehandles.

Valchromat kan købes i byggemarkeder og trælasthandler overalt i Danmark og produceres i 12 forskellige farver i seks forskellige tykkelser. I ubehandlet form har pladerne en diskret, mat overflade, men de kan også efterfølgende behandles med lak, olie eller voks, så det færdige produkt får den ønskede glans og det eftertragtede udtryk.