Abonnementsartikel

Vinduernes tilstand kan sige meget om både husets vedligehold, husets indeklima og ikke mindst størrelsen af varmeregningen. Efteråret er derfor en oplagt tid til at tjekke vinduerne for slitage, så de står klar til vinterens kulde, blæst og nedbør. Outline Vinduer har i den forbindelse nogle gode råd til, hvad man især skal være opmærksom på.

Dårligt isolerende vinduer kan aflæses på varmeregningen. Tjek derfor, om vinduerne er tætte. Det kan gøres ved at undersøge, om vinduerne kan lukkes helt, og at de indvendige, bløde tætningslister sidder korrekt. Er de beskadiget eller mørnet, bør de udskiftes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Smør alle bevægelige led/hængsler med syrefri olie. Men smør aldrig glide- og bremsebeslag, for hvis det sker, kan det knibe med at holde vinduet eller døren i en bestemt position. Stram gerne låseblikket, så rammen klemmer mere til.

Fugt kan trænge ind

Glaslister af træ udtørres af solens stråler, så tjek især listerne på sydsiden af huset. Hvis udtørring har ført til revner, bør listerne udskiftes med nye, for ellers kan der meget let trænge fugt længere ind i vinduesrammen, hvilket giver grobund for råd. De nye lister kan være af kernetræ, men også af plast eller i aluminium, som ikke kræver nævneværdig vedligehold.

Vinduernes bundrammer og karmenes bundstykker kan vise tegn på råd eller andre skader, som er forårsaget af manglende beskyttelse. Hvis dele af træet er råddent, bør det fjernes og erstattes med et friskt stykke træ, som limes på. Brug vandfast lim, eventuelt polyuretan, som fås i de fleste byggemarkeder.

Utætte fuger

Se kritisk på fugerne mellem vindue og facade. Hvis fugerne er utætte eller ikke klæber tæt til vinduet/facaden, skal de skæres ud, hvorefter man fuger efter med en fugepistol. Hvis dæklisterne er beskadigede af råd eller revner, bør de også udskiftes.

Derudover er det en rigtig god ide også lige at tjekke, om sålbænkens underside slutter tæt til facaden. Måske trænger den til en ny fuge.