Abonnementsartikel

Den helt nye traktorserie fra Valtra - N4 - følger den vej, som storebroren Valtra T4 har kortlagt i løbet af det seneste år. Ligesom T4-serien bygger også N4 på producentens nye design og med ny transmission og kabine til følge. Den nye traktor får officiel premiere på Agritechnica 2015.

Akselafstanden er øget på den nye N-serie, og derfor er dækkene stort set på linje med traktorens yderste punkt. Det betyder, at venderadius er reduceret til 4,5 meter, hvilket skal sammenlignes med 5,6 meter på den tidligere N3-serie. Selve akselafstanden er øget med 15 millimeter til nu at måle 2,66 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For os er det vigtigt at opretholde en god akselafstand, men alligevel bevare N-seriens kompakt fodaftryk, siger Matti Tiitinen, der er salgschef i Valtra i Skandinavien.

185 hestekræfter

Valtra N4-serien består af seks modeller med motorstørrelser fra 105 til 165 nominelle hestekræfter på fire cylindre. Seriens topmodel Valtra N174 når imidlertid helt op på 185 hestekræfter med boost. Dermed er det den stærkeste firecylindrede traktor på markedet.

Motorerne har desuden en turbolader udstyret med elektrisk wastegate-ventil. Ifølge Valtra betyder det, at der kan opretholdes et højt moment på 730 newtonmeter ved lave omdrejninger.

De nye motorer har også et længere serviceinterval og er nu oppe på 600 timer mellem skift af olie, oliefilter og brændstoffiltre, oplyser Valtra.

Motorerne opfylder de miljømæssige krav til Stage 4B eller Tier 4 Final ved hjælp af ren SCR-teknologi uden recirkulation af udstødningsgas og dieselpartikelfiltre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire niveauer

Ligesom Valtra T4-serie kan også den nye N4-serie leveres i fire forskellige udstyrsniveauer: HiTech, Active, Versu og Direct.

Basisniveau i HiTech omfatter tandhjuls-hydraulikpumper uden LS-fordele og med mekaniske ventiler. Ifølge Matti Tiitinen passer denne version til brugeren, som leder efter en brugervenlig og pålideligt alternativ til opgaver, der ikke kræver kraftfulde hydraulik.

Active-version har mekaniske spoleventiler, men er også udstyret med en femtrins semi-powershift transmission og en enklere multifunktionsarmlæn uden skærm og med LS-hydraulikpumpe.

Versu- og Direct-versionerne har både med elektronisk hydraulikventiler og skærm i armlænet. Forskellen mellem de to er, at Versu har den samme femtrins semi-powershift transmission som Active og HiTech, mens Direct har en trinløs transmission.

Load-sensing hydraulikken (LS-hydraulik) kan udstyres med en pumpekapacitet på 115, 160 eller 200 liter i minuttet. HiTech niveau har en tandhjulspumpe, der producerer 73 eller 90 liter pr. minut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre mindre traktormodeller, N104, og N124 N114Eco, leveres kun i HiTech-versionen, hvorimod de tre øvrige modeller kan leveres i alle fire versioner.

Den nye semi-powershift transmission omtaler man hos Valtra som en "powershift revolution", som begyndte med lanceringen af Valtra T4, som nu fortsætter til N4-serien.

- Med den nye semi-powershift transmission på Valtra N4 bliver powershift-oplevelsen endnu mere som en trinløs oplevelse. Nu kan man for eksempel indstille en fast hastighed og kun styre hastigheden på pedalen, og traktoren finder selv det passende gear, og tilpasser omdrejningerne på motoren, når der eksempelvis skiftes gear. Det er enestående for Valtra, siger Matti Tiitinen.

Kommer med ASR

En anden nyhed, der kommer med Valtra N4-serien, er ASR, som står for Automatic Slip Regulator, eller på dansk: Trækkraft hjulklipskontrol. Systemet fungerer som i personbiler og begrænser motorkraft, når sensorer fortæller, at hjulslippet overstiger et bestemt niveau.

ASR-systemet er baseret på en radar, som måler den faktiske hastighed og en hjulsensor, der samtidig beregner hjulslipsprocenten på baghjulet. Når der arbejdes på vådt, glat eller ikke-bærende underlag, snurrer hjulene ofte rundt, og traktoren kan begynde at grave i jorden. Det gør det vanskeligt at opretholde den korrekte dybde af redskabet, mens jordpakning, driftsudgifter og arbejdets kvalitet forringes. Ved at styre mængden af slip vil Valtra hjælpe føreren til at opretholde det optimale trækforhold og brændstoføkonomi og samtidig undgå skade på jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chaufføren sætter hjulslipsprocenten som accepteres, og derefter overvåger systemet det. ASR er tilgængelig for traktorer udstyret med niveauerne Versu og Direct.