Tokyo ligger ved den japanske stillehavskyst, som har et meget mildt klima om vinteren. Det er derfor, hovedstaden ligger, hvor den ligger, og det er derfor, at hovedparten af japanerne bor ved samme kyst.
Men andre dele af Japan har enorme mængder sne i fem måneder af året. Også selv om vi rent geografisk i dele af Japan er nede i breddegrader, der svarer til Sydeuropa og Nordafrika. Klimaet oppe i bjergene på Japans "bagside" ind imod det asiatiske fastland samt langt mod nord på øen Hokkaido er markant anderledes end ved stillehavskysten.
Landeveje lukkes
I flere måneder af året falder der så store mængder sne, at landeveje og lufthavne lukkes, og forbindelserne mellem de forskellige dele af landet bliver meget vanskelige. Den helt store udfordring for det japanske vejvæsen om vinteren er derfor at holde trafikken i gang mellem landsdelene.
Det er ikke alle vegne, at der bliver anlagt så fabelagtige "sne-korridorer" som på strækningen højt oppe på "Japans tag", hvor den allermest fotogene strækning kaldes "Yuki-no-Otani" - på dansk "Sne-slugten". Der kommer dog kun fodgængere og turistbusser, og den har kun åbent i forårsmånederne fra midt i april til lidt ind i juni.
I år nåede snekorridoren ved Tateyama i højsæsonen en højde på 19 meter, hvilket svarer til en fem etagers bygning.
Men teknikken fra sne-korridoren i Tateyama benyttes også i mindre målestok andre steder i Japan, når almindelige landeveje skal holdes åbne. Og bare rolig. Der er ikke tale om snyd og bedrag, som mange på de sociale medier antyder. Og man får heller ikke Japans "Store Mur af Sne", som den kaldes, til at blive stående ved hjælpe af alle mulige natur-ødelæggende kemikalier.
Holdes af egen vægt
Den er aldrig nogensinde kollapset, siden ruten blev åbnet i 1971, og den bliver dybest set stående på grund af sin egen vægt, lyder forklaringen fra staben ved turistattraktionen ved navn Tateyama Kurobe Alpine Route. Sneens tæthed er omtrent 500 kg pr. kubikmeter, og sneen tættest ved overfladen bliver gjort hårdere og hårdere af den tunge vægt.
Samtidig smelter sneen i løbet af foråret ved, at overfladen smelter først. Derfor forbliver det indre af den "Store Mur af Sne" på grund af vægten hærdet og stabilt - det bliver nærmest til iskrystaller - indtil det selv bliver overflade og begynder at smelte.
Fjerner lag på lag
De kraftige sneplove, som i begyndelsen af foråret benyttes til at grave korridoren fri, er i vore dage udstyret med GPS. De er i stand til at foretage en udgravning, som allerede ved toppen med centimeter-præcision flugter med landevejen langt nede under sneen. Derefter graver de sneen væk i etager, indtil de når ned til asfalten.
Inden GPS'en blev opfundet, måtte man bruge kompas for at finde det rette sted at begynde at grave.
De benyttede sneplove er også udstyret med sneblæsere, der ikke som normalt blæser sneen ud til siden, men tværtimod blæser den vertikalt højt op i luften, højere op end kanten af korridoren, således at den føres bort af vinden og i mindst muligt omfang er i vejen for den næste fase i udgravningen.
Det er vanskeligt og omstændeligt arbejde, som det kræver mange års erfaring og uddannelse at kunne udføre.
Når man har nået helt ned til vejens asfalt, foregår den videre snerydning af selve vejoverfladen ofte med sneplove på et køretøj, akkurat som man andre steder i verden ser det på tog-lokomotiver.
