Abonnementsartikel

Kärchers redskabsbærere MIC 50 og den større MIC 70 er nu begge klædt på til fremtidens opgaver med en nyudviklet frontlæsser.

- Som den eneste producent af redskabsbærere er det lykkedes os at sætte en ægte frontlæsser på en redskabsbærer. Det hænger sammen med, at Kärchers redskabsbærer er opbygget meget kraftigt og robust i sin basis og med et lavt tyngdepunkt, så den er meget stabil, siger salgschef Flemming Christensen, Kärcher Danmark A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har været en trend i markedet gennem nogle år, at minilæssere markedsføres i stadigt højere grad som redskabsbærere, mener Kärcher, som har valgt at reagere på det.

- Der går vi nu den anden vej. Det betyder, at vi får en maskine, der virkelig kan anvendes til læsseopgaver, men samtidig går vi ikke på kompromis med manøvredygtighed, vibrationer og førerkomfort i øvrigt, siger Flemming Christensen og fortsætter:

- Frontlæsseren er forsynet med det udbredte eurofæste med hydraulisk redskabsskifte, så der umiddelbart kan monteres eksempelvis pallegafler, sneplov og en lang række andre redskaber.

- Maskinen er som standard forsynet med hydrauliske udtag eksempelvis til en v-plov med hydraulisk styring. Som option kan frontlæsseren udstyres med PTO til drift af hydrauliske redskaber som f.eks. fejemaskine, klipper og sneslynge, siger han.