Selv om postkassen bærer mærkaten "Nej tak til reklamer", kan man godt få Fritidsmarkedet bragt ud alligevel - helt gratis.
På hjemmesiden www.fritidsmarkedet.dk kan man nemlig tilmelde sig levering af bladet og dermed modtage den i postkassen. Det er en særlig service, som Fritidsmarkedet i samarbejde med Post Danmark tilbyder sine læsere. Fritidsmarkedet udkommer over hele landet og har et oplag på små 90.000 eksemplarer.
Fritidsmarkedet kan også læses på nettet som e-avis, og hjemmesiden www.fritidsmarkedet.dk byder har flere funktionaliteter, som kan være værd at kigge nærmere på.
Udover daglige opdateringer med store og små nyheder for læserne på landet tilbyder www.fritidsmarkedet.dk også en handelsplads for private, Loppemarkedet, hvor alt mellem himmel og jord kan købes, sælges eller byttes. Det koster ikke noget at annoncere, og det er der efterhånden mange, der har fundet ud af, for der kommer hele tiden nye, private annoncører til.