Abonnementsartikel

Den nye trådløse ladestation fra Bosch er henvendt til håndværkerne på farten. Opladningsstationen oplader el-værktøj med wireless-batterier under kørslen, uden de skal ud af L-BOXXen. Stationen benytter en induktiv energioverførsel, der gør det muligt at oplade både batteriet i værktøjet samt det ekstra batteri, der ligger i L-BOXXen.

Wireless Charging L-BOXX Bay kan oplade 18V akku-bore-/skruemaskiner, -kombimaskiner og akku-slagboremaskiner. Opladeren præsenteres til, at skulle tilgodese håndværkerne, som dagligt kører imellem forskellige jobs og er nyeste skud på stammen i Bosch' trådløse opladningssystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejde mere effektivt

Muligheden for at oplade batterier under kørslen gør håndværkeren i stand til at arbejde mere effektivt, da opladningen af maskiner ikke skal planlægges på forhånd. I præsentationen af produktet informerer Bosch, at man med Wireless Charging L-BOXX Bay kan oplade 80 procent af det trådløse 2,0 Ah-batteri på 35 minutter og 100 procent på 45 minutter. For 4,0 Ah-batteriet gælder det, at det er 80 procent opladet på 65 minutter og 100 procent opladet på 85 minutter. Hvor meget batterierne er opladt, kan aflæses på opladeindikatoren på både batteriet og ladestationen, der kan lade to batterier på samme tid.

Nem at installere i bilen

Ladestationen er stødsikker, kan let monteres i bilen og fylder ikke meget. Opladningen sker ved hjælp af en 12V-tilslutning i bilen. Systemet inkluderer en spændingstransformer, som sikrer den rette energioverførsel til opladeren. Alternativt kan enheden også forbindes direkte til et eksisterende 230V-stik i bilen.

Et krav for at gøre brug af den induktive opladning med den nye ladestation er det matchende tredelte indlæg i L-BOXXen. Det dæmper stød, beskytter værktøjet, batterierne samt tilbehør under kørslen og holder desuden ekstrabatterierne.