Abonnementsartikel

Vælg selv din besparelse

I Danmark vælger mange at etablere enten luft til luft- eller luft til vand-varmepumpe, da man her selv kan vælge størrelsen på sin investering. En stor investering i en luft til vand-varmepumpe resulterer i, at man sparer mange penge. En mindre investering i en billig luft til luft-varmepumpe resulterer i en mindre besparelse.

Der findes også en tredje form for varmepumpe, som kaldes jordvarme. Jordvarme er, når man udnytter den varme, som findes under jorden, og bruger det til sin husstands varmtvandsbeholder og det centrale varmeanlæg. Jordvarme koster flere penge at etablere end både luft til vand- og luft til luft-varmepumper, men vil på sigt spare ejeren for flere penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De overordnede principper ved jord til vand-varmepumper eller jordvarme er de samme som ved en luft til vand-varmepumpe. Der er dog et mere krævende forarbejde forbundet med at etablere et anlæg, som kan høste jordvarme. Et jordvarmeanlæg består overordnet set af to komponenter, nemlig jordvarmepumpen og jordvarmeslangerne. Jordvarmeslangerne er gravet ned og optager energi fra den omkringliggende jord, mens varmepumpen sørger for at generere varme og lede denne rundt i huset.

En stor og lys have

For at kunne bruge jordvarme, skal man som husejer først og fremmest have en have, som er mellem tre til fire gange så stor som den bolig, der skal opvarmes. Det er også vigtigt, at haven ikke er overskygget, mere end den er oplyst, hvorfor det godt kan være problematisk, hvis haven for eksempel er fyldt med træer.

Hvad den endelige pris for et jordvarmeanlæg er, afhænger af flere forskellige faktorer. Eksempelvis har det betydning for prisen, hvor stor den bolig som skal opvarmes er, og hvor godt den er isoleret. Få mere information om priser på jordvarmeanlæg her.