Abonnementsartikel

Tidligere var det Jeep, der med sine lodrette kølehuller stod som designforbillede for fronten på ATV'erne fra amerikanske Arctic Cat.

Men nu har designerne ændret kurs, så de nye modeller fra Arctic Cat mere minder om den aggressive front på den amerikanske sportscoupé Chevrolet Camaro. Men selv om udseendet er blevet mere sporty at se på, er Arctic Cat dog stadig et arbejdsredskab, som importeres af nordjyske ProATV.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her fortæller sælger Chris Brøcher, at der er flere nyskabelser på Arctic Cat udover udseendet.

- Arctic Cat 400/450 har fået nye bagagebærere med kapaciterer på henholdsvis 40 kg for og 80 kg bag. De større modeller Arctic Cat 550/700 har fået ny undervogn, der giver en mere ergonomisk kørestilling. Der er også kommet nyt indsprøjtningssystem, der giver både flere hestekræfter og en bedre benzinøkonomi. Desuden har maskinerne fået et nyt motorophæng, LED-lys, revideret instrumentering og færre kilo at slæbe på, uddyber Chris Brøcher.

ProATV er også blevet importør af fejekoste fra Rykov, og de leveres i tre varianter: 110 centimeters arbejdsbredde med manuel indstilling af vinklen på kosten under fejning, 130 centimeters arbejdsbredde med manuel indstilling af vinklen på kosten under fejning samt pro-modellen med130 centimeters arbejdsbredde, hvor justering af vinklen på kosten kan foretages under kørsel.

Der findes også tilbehør til kostene herunder en opsamlerkasse, så sten og støv på en p-plads ikke rammer bilerne. Desuden findes der en plænelufter, som monteres på konsollen på 130 centimeterskosten ved at tage kosten af.