Abonnementsartikel

Horsens Kommune har ved byen Vestbirk fået en storslået turistattraktion af kulturhistorisk værdi. Den 13,4 meter høje stålgitterbro fra 1899, som nu kaldes Den Genfundne Bro, tiltrækker nemlig masser af turister.

Den gamle jernbanebro har ellers ligget gemt i en dæmning siden 1925, men blev opdaget 2013 i forbindelse med forberedelserne til en handleplan til fordel for vandmiljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Broen viste sig at være i så god stand, at den nærmest kunne genbruges uden andet end en gang maling. Derfor blev den sat op og indviet for et lille års tid siden, og mindst 20.000 turister har besøgt den gamle jernbanebro siden da.

Bredere sporvidde

Broen blev oprindelig bygget som en del af togbanen mellem Horsens og Silkeborg, men i 1920'erne var der brug for tog med en bredere sporvidde, og i stedet for at udvide broen dækkede man den med jord for at få plads til en bredere bane.

Den Genfundne Bro er blevet et fast stop for mange turistbusser - både fra det øvrige Danmark og fra udlandet. Læs mere her om den gamle bro.